Chassagne-Montrachet
La Grande Montagne
1er Cru 2016

BESKRIVELSE: Maison Pierre Brisset ejes og ledes naturligvis af Pierre Brisset. Oprindelig uddannet inden for finansiering og red i sin tid med på IT-bølgen. I den periode opstod hans interesse for vine, især Bourgogne. I 2013 opkøbte han sit første parcel og har siden er der blevet udvidet og domænet producere i dag vin fra syv landsbyer.

Som stil søger Pierre at fremme Pinot Noirs og Chardonnays særlige smagsprofil og det unikke terroir, de er vokset på. Det kræver perfekt modne druer. Derfor er markarbejdet meget omhyggeligt og arbejdskrævende. Der arbejdes traditionelt, ukrudtbekæmpelsen sker manuelt og ved hjælp af pløjning, og der sprøjtes kun, når det er absolut påkrævet. Alt høstes naturligvis ved håndkraft.

Brugen af nye fade er meget begrænset. I mange vine anvendes der slet ikke nye fade. Vinene lagrer ca. 16 måneder inden de tappes på flaske.

Marken på denne vin ligger i den sydøstlige del ved siden af les Grandes Ruchotte. Stokkene er 55 år gamle og der produceres ca. 600 flasker. Kan drikkes nu eller holde op til 10 år.

DRUESAMMENSÆTNING: 100 % Chardonnay

Kategorier: , , Product ID: 2460