Tyske vine bliver mere og mere accepteret og respekteret for at lave nogle af de allerbedste hvide vine. Til trods for sin nordlige beliggenhed er Tyskland et af de store vinlande i verden. Tysklands vinmarker er blandt de nordligste i verden, der fremstiller kvalitetsvine. I meget solvarme år opnås den perfekte balance mellem sukker og syre, som gør de bedste tyske vine enestående. De gode tyske vine er typisk lavet på druen Riesling, som er er en af verdens bedste hvidvinsdruer og som i Tyskland skaber nogle af de mest finesserige og karakterfulde hvidvine.