Australsk vin er på rekordtid blevet populært i Danmark. Årsagen skal især findes i Shiraz druen som passer perfekt til den danske mad og danskernes ønske om ”Value for money”. Landet producerer år efter år en stabil høj kvalitet som ikke er afhængig af årgange som eksempelvis mange europæiske vinlande er. Vinproducenterne er samtidig meget innovative og optimere derfor hele tiden selve vinproduktionen med nytænkende metoder. Vinene er som regel kraftige men kombineret med megen sol, giver dette samtidigt utroligt indsmigrende rødvine. De bedste hvidvine er som regel lavet på Sauvignon Blanc og har en flot frisk elegance kombineret med god fylde.