Maison la Berthaude
Côtes du Rhône

BESKRIVELSE: En dejlig Côtes du Rhône, hvor man virkelig får meget for pengene. Vinstokkene er i gennemsnit 40 år. Vinen kan drikkes med det samme, men kan også uden problemer gemmes i 4-5 år.

DRUESAMMENSÆTNING: 70% Grenache, 20% Syrah & 10% Cinsault .

DUFT: Næse af let krydret røde frugter med nogle nuancer af mælkekaramel.

SMAG: Smagen har en dominans af røde frugter og toner af peber med lette tanniner.

VIN & MAD: Passer bl.a. rigtig godt til klassiske danske madretter samt charcuteri og ost.
Serveringstemperatur: 16-18 grader.

Beskrivelse på PDF

Kategorier: , , Product ID: 2173

Beskrivelse

Om Maison Berthaude:

Domænet fik sit navn i 1969, da Roger Perrin overtog vingården efter sin svigerfar, Paul Bravay. Under tragiske omstændigheder døde han midt under en høst i 1986, og herefter overtog sønnen. Luc var færdiguddannet som ønolog og havde været i lære hos Chateau Beaucastel – én af de absolut bedste producenter i Chateauneuf-du-Pape. Han moderniserede faciliteterne i slutningen af 90’erne, så bygninger såvel som udstyr, den dag i dag, fremstår særdeles velordnede.

Siden har vingården været drevet af Luc’s søster, Véronique og hendes søn, Xavier. Véronique arbejdede inden overtagelsen, som praktiserende ønolog i Bourgogne og Xavier har gennemgået en ønologisk uddannelse i Macon, ligeledes i Bourgogne. De to og resten af holdet, arbejder nu på, at forevige Roger og Lucs visioner, med grundprincipperne; observation, respekt for naturen, knowhow og tæt samarbejde med deres kunder.

Geografi:
Domainet ligger i den sagnomspundne landsby Chateauneuf-du-Pape, som er beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen. Rhône-dalen er ca 800 km lang og går gennem Frankrig og Schweiz. Den har sit udspring i Valais i Schweiz og sit udløb i Camargue, et stort sumpområde syd for Nîmes og Avignon.